[Give the game away]

du boede i et af de huse
jeg kan ikke loebe fra min skrift
sol
har du hoert om mine laengsler?
fliserne af granit, de fugtige stoed i vinden
en skygge laegger sig i det naermeste
kan jeg vaere i din krop?
sol, kan jeg vaere din krop? sol
kan du huske min frygt for
nationalismen? nu spreder dine lande
sig tavst om min krop
hver skygge er en gammel kaereste
hver straale af sol er dine oejne
skibene sejler henover himlen
maagerne flyver paa havet
mine bedste linjer tilhoerer andre
jeg elsker lyden af din latter
naar du kobler planternes konkurrenceevne
med kommunernes
sol, udvikl din egen
kommuneplan
din egen strategi for et
bloedere samfund
nar du presser mig graeder jeg af smerte
nar du ikke vil forhandle med fjenden
vil du ikke
forhandle med mig, sol
jeg droemte at leve resten af mit liv med dig
men hvor flyttede du hen?
du forlod dine baser i oerknen
du hang og sang bag skyerne
du ville ikke roere min krop
giver dine loegne stadig mening?
kaffen jeg drikker i solen er let
du har ikke skrevet
til mig endnu
du danser paa de moerkeste kyster
jeg danser paa de lyseste kyster
det kolde vand bliver en del af
min varme
krop
din haand mod vandroerene
varmen som
spreder sig
ind i dine knogler. min feber, sol, er den
sarte feber som ingen ville
kende hvis ikke
hvis ikke jeg skrev mine linjer til
solen
paa kajen ligger to inde i deres droemme
om solen.
alle gaar rundt som om de var solen.
flisernes moenstre er kedelige
her er der intet at komme efter, intet
at baere med ind i sorgen. her
er der intet at baere med ind i sorgen.
jeg er en reklamekampagne for danmark
kranerne er gaaet ud af sig selv
lad mig sige det igen: da du gik fra mig
vidste jeg ikke laengere hvad
jeg skulle stille op
med mig selv. jeg ville
opgive alt for at vaere sammen med dig
det var problemet.
jeg kan ikke samle mine linjer. de er en
del af mit liv og at samle dem
i kedelige boeger giver
ikke laengere mening.
syv sole haenger i mit liv.
og bag dem haenger de foerste maaner.
der er saa mange navne
i mine skygger som jeg
taenker paa hver eneste dag som jeg
ikke kan slippe. fuck mig i hjernen.
sol, du har faengslet mit liv.
jeg kan ikke laengere moede det skroebelige
uden at moede min angst for
at miste. mig selv. og mine elskede
venner. der var en aabning i natten
hvor jeg helst ville slippe for dine
oejne, helst ville oenske din doed.
men du vil ikke doe. du danser
i skyggerne af mine droemme og forvandler
mit liv.