[Decorate, decorate]

I det fremmede - i et sprog hvor selv lydene
synes at komme fra traeerne, fra dyrene,
fra klipperne - skal du finde dig selv, skaaret
op i de mindste detaljer, dit oeje paa bjerget i solen,
dit oeje paa bunden af et boelgende hav, der langsomt
traekker sig ind imod kysten; Du skal finde
din dybeste alvor, bundet sammen med din egen
forkroeblede tunge, som naar stjernerne, der ellers
haenger alene i moerket, smelter sammen med
moerkets lysende taeppe paa trods af ensomhed og foragt.
Ved dine haender vil du finde tre sten - en
for hver af dine tabte kaerester - og du vil maerke
hvordan vinden langsomt vil slide dem ind i dit blod:
For er vi andet end enkelte dele, der bag opvaskemaskinernes,
bag de globale handelsbalancer, stilfaerdigt er tvunget
til at slides ihjel, som nu disse blomster
jeg koebte i mit inderste kaos, der allerede taber
hver farve til nuancer af graat. Jeg skriver
jo ikke paa min egen angstfulde hverdag, men paa alle
de skrigende doede, alle de ensomme laengsler
som sidder paa kanten af fortidens byer
og fortaeller den samme historie, men uden at lytte.