[Who should be doing this job? How would they do it?]


Allerfoerst er det bare regnen, jeg
saetter mig i den, imellem
de draaber som falder langt nok
fra hinanden under de nedslidte tage
og murenes puds som min hud
fyldt med alder og doven, loes
og uden fornemmelse for resten
af denne stoevede krop, jeg
slynger mine haender mod regnen
som ikke svarer men bliver ved med at falde
mod den toere hud under huden.
Hvis jeg kendte dit navn, hvis jeg
kunne sige det til hver eneste draabe
ville jeg langsomt indtage havet.
For hvem er du, mellem de tankeloese skyer?
Hvem er du, naar du sitrer i de lyse
glimt fra draaberne i bladene, i tagrendens
hullede plast: jeg mener
giv mig dig noegen og varm mig
som du varmer septiltankens urolige indre.
Er der mere end disse tavse forviklinger;
oeje paa oeje foelger oeje paa oeje
men hvem er du? bag bjergene, bag bakkerne?