Dit hav er kroppe, først og sidst, forladte bjerge, dale, bølgers brud forladt af hænders døde, tænders tavse, havskum, spyt, forladte søer mod et åndedræt af sprog; din krop er bølger; dit hav er fingrene spredt bag gardiner af tavshed og sitrende ryk; dine bølger er øjne, som sejler på vinden og tøver i kjolen, i saltvand og fald; dine øjne er kroppe af himmelsort vand.