Men det sidder i musklernes bevægelse. Som gopler som trækker vejret som havet som lungerne som øjet som finder fokus, fokuserer og blinker. Lukke op, lukke i. Som goplerne, dovne, nede under broen, som blækspruttens slag, et stykke stof for vinden, gardinet i stuen, kjolen. Som goplerne under vandet som nu musklernes bevægelse. At sidde der og se ud. På gavlene, på træet, den lille plæne, rigshospitalet. At sidde der og følge mursten på mursten, at lytte til tilfældige lyde mens musklernes bevægelse som lunger i vinden som fjer der holdes sammen af vingens slag som under havet, goplerne. At sidde der og følge en sky glide fra højretil venstre, langsomt. En laver kaffe og radioen kører. Som nu blæksprutten, troldmanden, i sin lange kåbe som et øje der ikke ser mere.