Det vildeste er, at du hvert øjeblik kan skrive det bedste digt du nogensinde har skrevet. Og at det alligevel næsten aldrig sker. Jeg har tegnet et ansigt i spejlet ude på toilettet. Sidder og læser nogle gamle kinesiske digte. Tidligere idag skrev jeg tre formumlede digte. Jeg gider ikke længere tænke over så meget. Digtene falder bare ud på siden, indimellem tøver de et sted inde i hjernen. Systemerne er kedelige. Det er altid dig jeg skriver til. En dag ringer du op og vil mødes.

Ingen kommentarer: